KODEX
XFLET.DKXflet_._Alexanders_Tale.html

Projektet var en del af ”Kunsten møder sporten -  Sporten møder kunsten” – en konkurrence i redskabsgymnastik kombineret med kunstnerisk fortælling og performance.


Det var et samarbejde mellem Kulturhus Århus, DGF, Sport Aarhus Events, Sport Event Fyn og Sport Event Denmark. De kunstneriske rammer var iscenesat af koreograf og instruktør Ingrid Kristensen, der også har foranlediget KODEX´ deltagelse i arrangementet. Som blev afholdt i NRGi Århus, lørdag d. 29. November og Arena Fyn, Odense, søndag d. 30. November.


Omdrejningspunktet var en konkurrence i redskabsgymnastik, hvor deltagerne havde kvalificeret sig ved placeringer i OL, VM og EM. Ved konkurrencen, der afvikles på verdensplan har kun mænd kvalificeret sig på dette topniveau.


Vi - Hanne Olsen, Helle Schaumann og Jette Mellgren havde til lejligheden frit fortolket de respektive redskabsdiscipliner - ringe, gulvmåtte, reck, hest, power - tumbling, bensving og trampolin og givet vores bud i en fabulerende og abstrakt form.


Kroppene optrådte i et stort rum, og andrager derfor en pæn størrelse på to-tre meters højde. De fungerer som statuetter og scenografi i Ingrid Kristensens danseforestilling ”Alexanders fortælling”. Se billederne på www.danseteater.dk


Teknisk har vores udgangspunkt været velkendte fletteteknikker. Vi var udfordret af et stort rum og publikum på lang afstand. Derfor har vi prøvet kræfter med dimensioner, konturer og materialer, der er effektfulde også på 30meters afstand. Vi har tegnet croquis, fulgt det landsdækkende udstillingstema ”Livslyst”, besøgt den omtalte udstilling ”Bodies”, studeret anatomibøger og set utallige videoklip med redskabsgymnastik for at få hold på kroppen. Dette har resulteret i otte kroppe, der nu har set dagens lys.

KODEX er barslet med et nyt projekt

CORPUS

Den 29. november 2008 så 8 Mandekroppe dagens lys ved To verdener mødes:

Danseteater Ingrid Kristensens Alexanders Fortælling og

Dansk Gymnastikforbunds World Class Competition 2008