Jette Mellgren:

Styrke

Denne figur er en fortolkning af disciplinen ringe. Den er et udtryk for den styrke, der ligger i kraftfuldhed, koncentration, udholdenhed og opofrelse.

Energien strømmer fra bryst- & armpartiet og centreres i en stråleenergi, der flyder gennem hele kroppen og optræder i et alvorligt, tydeligt og minimalistisk stramt udtryk. En poetisk, nærmest religiøs figur. Den signalrøde farve peger på begreber som kærlighed, fare og agtpågivenhed.

Materialer: Afbarket og farvet pil, plaststrimler, plastikstrips og træbjælke.

KODEX’ udstilling Corpus


Kroppene fra projektet

Sporten i kunsten - Kunsten i sporten

To verdener mødes:

Danseteater Ingrid Kristensens

Alexanders Fortælling

og Dansk Gymnastik Forbunds

World Class Competition

Helle Schaumann

The Joy

Udfolder sig i disciplinen powertumbling. Stoltheden, glæden og legen ved at bruge kroppen, viser han ved at lade sin energifyldte krop flyve af sted i fuld beherskelse med høj fart i skiftende tempi, for derefter at afslutte øvelsen i en storslået susende saltomortale. Gentagelsen i det orange plastikrøret viser en person midt i et spring og den lyse pil er flettet så den viser letheden og energi.

Materiale: orange plastikrør som rygsøjle, afbarket pil og lyskæde.

Helle Schaumann:

MM

muskelmand


Udfolder sig i disciplinen reck. Han signalerer mod i øvelserne og bruger sin styrke, hurtighed, muskelkontrol og præcision, omkring den fjerlette stang som udgør recken. Den lyse pil er flettet så den viser muskelstyrken, og den røde kornel er koncentrationen. Ærbødigheden og respekten for kroppens tyngde og linieføring i øvelsens udfoldelse, appellere

om hjælp fra de højre

magter.

Materiale:

afbarket

pil og rød

kornel.

Hanne Olsen:

Perfekt landing

Perfekt landing efter spring over disciplinen hest.  Et forsøg, en chance til præcis landing på fødderne. Lige nu i dette øjeblik, al energi er spændt som en flerfarvet lysstråle i benene. Holder jeg balancen? Bliver jeg nødt til at tage et skridt? Jeg bliver stående!

Materialer: pil, el-ledning i flere farver og hvid jerntråd.

KODEX
XFLET.DK

Jette Mellgren:

Den

krigeriske sommerfugl


Let og ubundet som en sommerfugl med parathed og aggression som en kriger. Bygget over disciplinen bensving. Et dynamisk samspil mellem det legende sangvinske, feminine og det koleriske kampklare maskuline. Førstnævnte understøttet af bevægelse, textil lethed og den lilla farve. Sidstnævnte opstået af kompakthed, det at være kampberedt og sorte stakato - agtige linjer.

Materialer: afbarket og farvet pil, cykelslanger, varmebehandlet plast og knæklys.

Jette Mellgren og

Helle Schaumann

i forening:

Feather lady

Springet i trampolinemmer af intensitet og stor koncentration. Kroppen flyver højt opad, nedad og opad i forskellige variationer med stor kraft. Hvor efter hun hvirvler om sin egen akse og i sin egen dynamik i skønhed og elegance – let som en fugl i leg.

Materiale: plastikbørster og gåsefjer.

Hanne Olsen:

Lysten til leg

Alt kan ske i øvelser på gulv. Bevægelsen som ruller sig op i luften med kraftoverførsel til et svæv som fortsætter over i kontakt med gulvet ved at trille. Formationer der hurtigt ændrer sig. En vifte af mangfoldighed og originalitet. Overskud og beherskelse.

Materialer: pil el-ledning og malet hønsetråd.

Jette Mellgren og

Helle Schaumann

Alexanders ven

Tegneserieagtig figur, der indgyder munterhed, overskud, positiv, opmuntrende og støttende energi. Han udstråler lethed, tillidsfuldhed og tryghed. Uselvisk. Figuren er udført i samarbejde med kurvemager Knud Leo Svensson.

Materiale: rattan, elektriske ledninger, knæklys